Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre er et center, som tager hånd om efterladte, skadede og andre orangutanger, som ikke kan klare sig i regnskoven. Her hjælper de orangutangerne med at lære de ting, som skal til for, at de kan overleve på egen hånd i regnskoven såsom at klatre, finde mad, lære hvad, der er farligt m.m.

Organsationens mål er at lære orangutangerne at leve i regnskoven. Når orangutanger har lært dette bliver de sendt tilbage til regnskoven, hvor de kan leve et rigtigt “abeliv”. Mange forældreløse orangutanger har undergået rehabiltationsprocessen, hvor de er blevet sat fri i den 4.292 hektar store Kabili-Sepilok Forest, som er en rig regnskov med mangrover.

Sepilok entranceIndgang til Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre

Her får du som besøgende mulighed for at se hvordan orangutangerne lever og agerer. Du ser en video om projektet og om orangutangerne inden turen fortsætter ind i rehabilitationscentret. Du kan overvære fodringerne to gange om dagen – klokken 10 og klokken 15.

Orangutan at SepilokSepilok Orangutan

En rigtig top model og en blærerøv!

Bananer, sugar canes  og andre frugter tiltrækker orangutangerne. De kommer svingene fra alle kanter og klatrer op på platformene, hvor maden er. Du kan se orangutanger i alle størelser – fra babyer, der sidder klistret til moderens mave til store hanner. Man kan tydeligt se hvordan orangutangerne forholder sig forskelligt til tilskuerne. Nogle laver små tricks og sjove ting, mens andre passer sig selv og koncentrerer sig om maden.

Orangutan Sepilok Orangutan at Sepilok

Orangutanger på centret – venter på maden

Orangutanger er meget fascinerende at kigge på – de minder utrolig meget om os mennesker. Deres kropssprog minder meget om vores. Dog svinger de sig fra gren til gren med mere overskud en hvad vi ville gøre. Det er umuligt ikke at blive forelsket i disse aber.

Orangutan FeedingOrangutang tager mad – ligesom et menneske.

 Vil du gerne besøge orangutangerne? Kontakt os, så vi kan opfylde dit ønske!