• Flodovergang ved vandring i Crocker Range
  • Udsigt over en af dalene i Crocker Range

Vandretur i Crocker Range

Trek gennem Malaysia’s højeste bjergkæde

Crocker Range vandretur er en af de hårdeste trekkingture på Borneo. Det kræves, du er i god fysisk form for at gennemføre. Denne udfordrende tur bringer dig igennem rismarker, landsbyer, bjerglandskab, regnskove og floder. Det varierede og stenede terræn kræver koncentration under hele turen. Vi benytter de samme stier, som lokale landsbyboere bruger, når de henter forsyninger i større omkringliggende byer. Du bliver indkvarteret simpelt hos lokale familier, og maden bliver tilberedt af vores folk, der også hjælper til med at bære vores madforsyninger. Denne tur er ikke kun en naturmæssig perle – Dette er også en enestående chance for at møde landsbyboere, der lever et simpelt liv uden biler, veje og telefoner. De vandrer i flere dage for at komme til de nærmeste større byer med indkøbsmuligheder.

Inkluderet: All måltider • engelsktalende guide • simpel overnatning

Send forspørgsel Stil et spørgsmål
Dag 1
Kota Kinabalu – Longkogungan landsby

Vi henter dig fra dit hotel tidligt om morgenen, og tager dig til startpunktet ca. 45 minutter fra Kota Kinabalu. Her starter første etape, hvor vi kommer op i ca. 1640 meters højde. Vi kommer blandt andet gennem uspoleret regnskov og slutter af med en stejl nedstigning, inden vi finder vores sted for overnatning.

Inkluderet

Transport fra hotel • Engelsktalende guide • Simpel indkvartering i privat hjem

Forplejning

Frokost • aftensmad

Dag 2
Fra Longkogungan landsby til Pongobonon landsby

Vandreturen starter langs Papar floden til Kelanggan landsbyen og derefter til Pongobonon landsbyen. Dagens tur bringer dig igennem et varieret terræn, der byder på dale, floder, regnskove, rismarker og små landsbyer.

Inkluderet

Engelsktalende guide • Simpel indkvartering i privat hjem

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 3
Pongobonon landsby

I dag tager vi en rolig tur rundt i landsbyen. Det giver dig en god mulighed for at observere det daglige liv i en landsby langt fra alting og uden moderne teknologier. Du kan tage et dejligt koldt forfriskende bad i floden, fiske eller gå med de lokale ud for at samle vilde grøntsager, der gror i de omkringliggende bjerge.

Inkluderet

Engelsktalende guide • Simpel indkvartering i privat hjem

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 4
Pongobonon landsbyen – Kota Kinabalu

Efter morgenmaden har vi de sidste 11 km foran os. Stien vi benytter er den samme, som landsbyboerne benytter sig af, når de går til markedet for at sælge og købe forsyninger. Vi slutter dagen og turen af med aftensmad, inden vi sender dig tilbage til dit hotel og et fortjent hvil.

Inkluderet

Engelsktalende guide • Transport til hotel

Forplejning

Morgenmad • frokost

Pris Information
Pris

DKK  3395 / person (min 2 personer)

Kontakt os, hvis du rejser alene


Vi accepterer betaling i følgende valutaer: MYR, USD, EUR, GBP, AUD, CAD, NZD, SGD, DKK, SEK og NOK.

Kontakt os venligst for priser i nævnte valutaer.


Ikke inkluderet:

flybilletter

Priserne gælder indtil 31 Mar 2018
Vores rejser er designet til selvstændigt rejsende
Vi har designet vores rundrejser, så de passer til selvstændigt rejsende, som ikke ønsker at følges med store grupper. Det betyder, at du selv bestemmer turens startdato – Vi kan sagtens lave ændringer i turen, hvis du har nogle specielle rejseønsker, du vil have vi skal opfylde.
Godt at vide
Design din egen drømmerejse
Dyreliv • Natur • Adventure • Luksus • Trekking • Kultur • Strand • Dykning • Familie • Spa & Wellness • Bryllupsrejse • Golf •