Den store Drømmerejse

Rejs inden 31. marts 2017 og spar DKK 1440 – Kun DKK 16.155 pr voksen!

Tag med på vores store drømmerejse!

Vi har samlet en buket af det bedste ved Borneo. Alt fra hvide sandstrande, tropisk regnskov, fantastisk natur og et rigt dyreliv. Vi slutter turen af med 4 dage på Borneos bedste luksus resort. Denne tur er designet med tanke på kvalitet og at det skal være en oplevelse for livet. Vi er ikke gået på kompromis, men har plukket fra øverste hylde.

Inkluderet: Mange måltider • guide • udflugter • overnatninger • entréer mm.

Send forspørgsel Stil et spørgsmål
Dag 1
Ankomst Kota Kinabalu

Ved din ankomst til Kota Kinabalu henter vi dig i lufthavnen og du bliver kørt til Grandis Hotel, beliggende i hjertet af Kota Kinabalu.

Inkluderet

Transport fra Kota Kinabalu lufthavn til Grandis Hotel • Grandis Hotel [Superior Room]

Dag 2
Luksus ø-tur med snorkling

Vi mødes på Jesselton Jetty og sejler til det 5-stjernede Bunga Raya resort på Gaya Island. Her kan vi nyde en dag på resortets private strand og vælge at snorkle, sejle i kajak eller blot slappe af i solen. Kl 16 sejler vi tilbage til Jesselton Jetty.

Inkluderet

Returtransfer til Bunga Raya Resort • Adgang til Bunga Raya's faciliteter • Snorkel og dykkermaske • Redningsvest • Indkvartering på Grandis Hotel [Superior]

Forplejning

Morgenmad • Frokost

Dag 3
Kinabalu National Park

Vi forlader Kota Kinabalu fra morgenstunden, og sætter kursen mod bjergene og det mægtige Mount Kinabalu – Nærmere bestemt national parken, Kinabalu Park. Undervejs kommer vi igennem små landsbyer, og vi kan nyde den fantastiske udsigt over dalene i bjergkæden Crocker Range. Når vi ankommer til parken, vil der være mulighed for vandreture på nogle af de mange stier i parken. Kinabalu Park er på UNESCOs verdensarvsliste, og den regnes for et af de vigtigste biologiske steder i verden, med mere end 5000 forskellige slags planter. Man skønner, at der findes mere end 1000 forskellige orkideer. Vi overnatter i den smukke natur i Kundasang, tæt ved Kinabalu park og med udsigt til bjerget.

Inkluderet

Transport til Kinabalu Park • Indgang til Kinabalu National Park • Overnatning ved Kundasang 2* • Engelsktalende guide

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 4
Poring Hot Springs & Sabah Tea

Efter morgenmaden kører vi til det nærliggende Poring Hot Springs. Her besøger vi sommerfuglehaven, går på hængebroer i 40 meters højde og der er mulighed for at tage et bad i de varme kilder, som området er kendt for. Efter frokost besøger vi det flotte område ved Sabah Tea med de mange te-marker. Her ser og hører vi om hvordan te produktionen foregår. Om eftermiddagen sættes kursen mod Sandakan og Sepilok Nature Resort.

Inkluderet

Transport til Sandakan • Sepilok Nature Resort • Indgang ved Sabah Tea og Poring Hot Springs • Engelsktalende guide

Forplejning

Morgenmad • frokost

Dag 5
Orangutanger og Sukau Rainforest Lodge

Sepilok Nature Resort, hvor vi har overnattet, ligger i gåafstand fra Sepilok orangutang center. Det besøger vi kl. 10 for at overvære morgenfodringen. Centerets formål er at rehabilitere orangutanger, der af den ene eller anden grund, ikke er i stand til at klare sig selv i naturen. På samme tid giver det også centerets besøgende mulighed, for at se og opleve orangutangerne i deres naturlige miljø. Efter besøg hos orangutangerne kører vi til havnen i Sandakan, hvorfra vi skal sejle i 2 ½ time langs kysten og op ad Kinabatangan floden til vi kommer til det prisvindende Sukau Rainforest Lodge. Kinabatangan floden er Sabahs længste flod og kan præsentere en helt utrolig koncentration af vilde dyr. Vi vil få mulighed for at se fugle og andet dyreliv i mangrovetræerne, ved flodbredden og i regnskoven. Efter check-in og en eftermiddagsforfriskning tager vi et flodcruise i jagten på nogle af de 10 forskellige abearter, der findes i Sukau. Sukau er også hjem til Borneos pygmæelefanter, orangutanger, næseaber og alle otte slags næsehornsfugle som lever på Borneo.
Vi vender tilbage til et dejligt solopvarmet bad, aftensmad med stearinlys og udsigt over floden. Vi overnatter på et af de 20 nyligt renoverede værelser på Sukau Rainforest Lodge, der i 2015 blev udnævnt af National Geographic som værende en af få udvalgte ”Unique Lodges of the World”.

Inkluderet

Transport til Sukau med båd • Indgang Sepilok • Overnatning Sukau Rainforest Lodge • Flodtur som beskrevet • Engelsktalende guide

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 6
Sukau – Kinabatangan floden

Tidlig morgen bliver du vækket af fuglesang fra regnskoven. Det er signalet for solopgang og tid til dagens første tur op ad floden og et besøg til Ox Bow Søen. Om eftermiddagen tager vi ud på dagens anden flodtur. Borneos dyreliv er rigt. og er vi heldige, oplever vi både næseaber, pygmæ elefanter, orangutanger, krokodiller og mange forskellige fugle.

Inkluderet

Overnatning Sukau Rainforest Lodge • Flodture • Engelsktalende guide

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 7
Sukau – Danum Valley

I dag venter os 70 km på grusvej. Men det er det hele værd, da vi kommer frem til 438 km2 uspoleret og 130 millioner år gammel regnskov. Vi starter allerede om eftermiddagen med første tur på ”Nature Trails” og derefter en tur i trækronerne på imponerende hængebroer. Dette er en unik mulighed for at få et førstehåndsindtryk af livet på øverste etage i regnskoven. Danum Valley er hjemsted for mange af Borneos mest sjældne dyrearter, som leoparder, næsehorn, elefanter og orangutanger (kræver held at se disse). Efter mørkets frembrud tager vi på aften-safari i bil, og oplever regnskovens mange spændende dyr om natten.

Inkluderet

Transport til Borneo Rainforest Lodge • Indgang til Danum Valley • Vandreture i regnskoven • Aften-safari • Borneo Rainforest Lodge [standard room]

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 8
Borneo Rainforest Lodge - Danum Valley

Hele dagen er afsat til, at du kan udforske regnskoven og opleve flere dyr. Der er også mulighed for at besøge den gamle gravplads for Kadazan-Dusun stammen kaldet ”Coffin Cliff”. Eller du kan besøge ”View Point” for et smukt syn ud over Danum Valley. Her kan man sagtens bruge et stykke tid på at nyde udsigten og slappe af til regnskovens musik. Bliver det for varmt byder skoven på sin helt egen iskolde ”Jacuzzi Pool”.

Inkluderet

Borneo Rainforest Lodge [standard room] • Guidede ture som beskrevet

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 9
Shangri La’s Rasa Ria Resort and Spa

Vi skal fra de smukke naturlige omgivelser i Danum Valley til Lahad Datu lufthavn og videre med fly mod Kota Kinabalu. I kota Kinabalu checker vi ind paa det 5-stjernede Shangri La’s Rasa Ria Resort and Spa – Et luksus resort, der regnes for at være det bedste på Borneo. Resortet ligger ud til en helt fantastisk strand.

Inkluderet

Transport til Lahad Datu lufthavn • Transport til Shangri-La’s Rasa Ria Resort fra Kota Kinabalu lufthavn • Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa [Sea View Room]

Forplejning

Morgenmad • frokost

Dag 10
Afslapning ved Shangri-la’s Rasa Ria Resort and Spa

Dagen er til fri afbenyttelse og kan bl.a. bruges til velfortjent afslapning, ved poolen eller ved den kridhvide sandstrand.

Inkluderet

Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa [Sea View Room]

Forplejning

Morgenmad

Dag 11
Afslapning ved Shangri-la’s Rasa Ria Resort and Spa

Dagen er til fri afbenyttelse og bl.a kan Kota Kinabalu besøges, der ligger ca. 30 min væk. Alternativt findes der masser af aktiviteter på hotellet, hvis man ikke kun er til at ligge ved poolen eller stranden.

Inkluderet

Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa [Sea View Room]

Forplejning

Morgenmad

Dag 12
Hjemrejse

Det er blevet tid til hjemrejse. I bliver hentet på hotellet og derefter transportet til Kota Kinabalu lufthavn.

Alternativt kan opholdet forlænges eller du kan fortsætte din ferie på andre destinationer. Der er direkte fly fra Kota Kinabalu til steder som Bali, Penang, Singapore, Hong Kong, Kuala Lumpur m. fl. Vi kommer gerne med forslag.

Inkluderet

Transport til Kota Kinabalu lufthavn

Forplejning

morgenmad

Pris Information
Pris

DKK  17595 / person (min 2 personer)

DKK 9395 / barn (2 - 11 år)

Kontakt os, hvis du rejser alene


Højsæson Tillæg:

01 Jul 2017 - 31 Aug 2017 @ DKK 990

21 Dec 2017 - 04 Jan 2018 @ DKK 535

01 Mar 2017 - 30 Apr 2017 @ DKK 180

16 Feb 2018 - 22 Feb 2018 @ DKK 535

01 Mar 2018 - 30 Apr 2018 @ DKK 180

Vi accepterer betaling i følgende valutaer: MYR, USD, EUR, GBP, AUD, CAD, NZD, SGD, DKK, SEK og NOK.

Kontakt os venligst for priser i nævnte valutaer.


Ikke inkluderet:

Flybilletter, drikkevare, drikkepenge, kamera gebyr (enkelte attraktioner opkræver et mindre gebyr for at man kan tage billeder)

Priserne gælder indtil 31 Mar 2018
Vores rejser er designet til selvstændigt rejsende
Vi har designet vores rundrejser, så de passer til selvstændigt rejsende, som ikke ønsker at følges med store grupper. Det betyder, at du selv bestemmer turens startdato – Vi kan sagtens lave ændringer i turen, hvis du har nogle specielle rejseønsker, du vil have vi skal opfylde.
Godt at vide
Design din egen drømmerejse
Dyreliv • Natur • Adventure • Luksus • Trekking • Kultur • Strand • Dykning • Familie • Spa & Wellness • Bryllupsrejse • Golf •