• Havskildpadder der lægger æg ved Selingan Turtle Island
  • Hængebroer i trækronerne ved Danum Valley
  • Fantastisk dyreliv ved Sukau, Kinabatangan floden
  • Oplev verdens  ældste regnskov i Danum Valley

Danum Valley, skildpadder og dyreliv

Verdens ældste regnskov i Danum Valley, skildpaddeøen og dyreliv langs flodbredden. Lad os tage dig med ind til det ægte og vilde Borneo. På Turtle Island kan du se skildpadder der lægger æg, på flodtur på Kinabatangan floden er der mulighed for at se masser af dyreliv – næseaber, orangutanger, elefanter, fugle og meget andet. I Dalum Valley vil du befinde dig i verdens ældste regnskov – Det anslås at regnskoven er ca. 130 millioner år gammel.

Inkluderet: Mange måltider • guide • udflugter • overnatninger • entréer mm.

Send forspørgsel Stil et spørgsmål
Dag 1
Ankomst til Sandakan

Ved ankomst til Sandakan henter vi dig i lufthavnen og du bliver kørt til dit hotel Four Points by Sheraton. Aftenen er fri. Du kan flyve direkte til Sandakan fra enten Kota Kinabalu eller Kuala Lumpur.

Inkluderet

Transport fra lufthavnen • Four Points by Sheraton

Dag 2
Turtle Island

Fra morgenstunden begiver vi os med båd ud fra Sandakan mod Turtle Island. En tur på ca. 1 times tid. Eftermiddagen kan bl.a. bruges på at nyde det krystalblå hav, eller slappe af under palmerne. Efter solnedgang, begynder havskildpadderne at komme ind fra havet og kravle op på stranden. Det er en fantastisk oplevelse at se disse store fascinerende dyr, når de lægger deres æg og begraver dem i sandet. Vi vil også være med, når parkens betjente sætter nye små nyudklækkede skildpaddeunger ud på stranden. Hele aftenen er under streng kontrol fra parkens betjente, der sørger for at skildpadderne ikke bliver generet.

Inkluderet

Afhentning ved hotellet • Park og indgangsgebyr til Turtle Island National Park • Engelsktalende guide • Bådtur Sandakan til Turtle Island • Chalet på Turtle Island

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 3
Sepilok Orangutang Rehabilitations Center

Efter morgenmad på Turtle Island sejler vi tilbage til Sandakan og besøger Sepilok orangutang rehabiliteringscenter. Centerets formål er at rehabilitere orangutanger, der af den ene eller anden grund, ikke er i stand til at klare sig selv i naturen. På samme tid giver det også centerets besøgende mulighed, for at se og opleve orangutangerne i deres naturlige miljø. 5 minutter fra centret ligger Sepilok Nature Resort, hvor vi skal overnatte.

Inkluderet

Bådtur Turtle Island til Sandakan • Transport til Sepilok Nature Resort • Engelsktalende guide • Sepilok Nature Resort • Indgang Sepilok Orangutang Center

Forplejning

Morgenmad

Dag 4
Sepilok Nature Resort

Dagen er fri og kan bl.a bruges til at besøge nogle af attraktionerne der findes i området.
Valgfrie udflugter (ikke inkluderet); Sandakan bytur, Bornean Sun Bear Conservation Centre, Rainforest Discovery Centre..

Inkluderet

overnatning Sepilok

Forplejning

Morgenmad

Dag 5
Sukau Rainforest Lodge - Kinabatangan floden

I dag kører vi til havnen i Sandakan, hvorfra vi skal sejle i 2 ½ time langs kysten og op ad Kinabatangan floden, til vi kommer til det prisvindende Sukau Rainforest Lodge. Kinabatangan floden er Sabahs længste flod, og kan præsentere en helt utrolig koncentration af vilde dyr. I vil få mulighed for at se fugle og andet dyreliv i mangrovetræerne, ved flodbredden og i regnskoven. Efter check-in og en eftermiddagsforfriskning tager vi et flodcruise i jagten på nogle af de 10 forskellige abearter, der findes i Sukau. Sukau er også hjem til Borneos pygmæelefanter, orangutanger, næseaber og alle otte slags næsehornsfugle, som lever på Borneo.
Vi vender tilbage til et dejligt solopvarmet bad, aftensmad med stearinlys og udsigt over floden, efterfulgt af billeder og fortællinger af guiden. Vi overnatter på et af de 20 nyligt renoverede værelser på Sukau Rainforest Lodge, som i 2015 blev udnævnt af National Geographic som vӕrende "Unique Lodges of the World".

Inkluderet

Transport med båd fra Sandakan til Sukau - Kinabatangan floden • Eftermiddagscruise • Sukau Rainforest Lodge • Engelsktalende guide

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 6
Sukau – Kinabatangan floden

Vågn op til lyden af gibbonaber og næsehornsfulge og varm Sabah te. Klokken 06:00 sejler vi op ad Kinabatanganfloden til Kelanapsøen, hvor vi søger efter mere dyreliv. Efter morgenmaden, går vi ud på en lærerig tur sammen med vores guide på gangbroen, som ligger bag lodgen. Om eftermiddagen sejler vi igen ud på Kinabatanganfloden for at opleve mere af det utrolige dyreliv.

Inkluderet

Morgen og eftermiddags cruise • Engelsktalende guide • Sukau Rainforest Lodge

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 7
Danum Valley

En køretur til Lahad Datu og videre herfra på 70 km grusvej er hvad der venter os i dag. Men det er det hele værd – Vi mødes nemlig af 438 km2 uspoleret og 130 millioner år gammel regnskov. Vi starter allerede om eftermiddagen med første tur på ”Nature Trails” og derefter en tur i trækronerne på imponerende hængebroer. Dette er en unik mulighed for at få et førstehåndsindtryk af livet på øverste etage i regnskoven. Danum Valley er hjemsted for mange af Borneos mest sjældne dyrearter, som leoparter, næsehorn, elefanter og orangutanger (kræver held at se disse). Efter mørkets frembrud tager vi på aftensafari efter regnskovens mange spændende natdyr.

Inkluderet

Transport til Borneo Rainforest Lodge - Danum Valley • Indgangsgebyr • udflugter som beskrevet • Engelsktalende guide • Borneo Rainforest Lodge

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 8
Danum Valley

Hele dagen er afsat til, at du kan udforske regnskoven og opleve flere dyr. Der er også mulighed for at besøge den gamle gravplads for Kadazan-Dusun stammen kaldet ”Coffin Cliff” eller du kan besøge ”View Point” for et smukt syn ud over Danum Valley. Her kan man sagtens bruge et stykke tid på at nyde udsigten og slappe af til regnskovens musik. Bliver det for varmt byder skoven på sin helt egen iskolde ”Jacuzzi Pool”.

Inkluderet

Udflugter som beskrevet • Engelsktalende guide • Borneo Rainforest Lodge

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 9
Lahad Datu

Efter morgenmaden begiver vi os mod Lahad Datu. Herfra er der fly der kan forbinde dig med Kota Kinabalu.
Har du mod på mere eventyr, er det muligt at køre til Semporna, der byder på et af verdens bedste steder for dykning og snorkling – Sipadan Island og de omkringliggende øer. Eller hvad med f.eks. nogle nætter på Shangri-La's Rasa Ria Resort ved Kota Kinabalu der er et super strandresort. Alternativt kan du flyve til Kuala Lumpur - En flot storby der byder på flotte attraktioner og masser af shopping. Kontakt os for mere information.

Inkluderet

Transport til Lahad Datu Lufthavn

Forplejning

Morgenmad • frokost

Pris Information
Pris

DKK  14395 / person (min 2 personer)

DKK 9195 / barn (2 - 11 år)

Kontakt os, hvis du rejser alene


Højsæson Tillæg:

01 Jul 2017 - 31 Aug 2017 @ DKK 475

01 Mar 2017 - 30 Apr 2017 @ DKK 180

01 Sep 2017 - 15 Oct 2017 @ DKK 180

Vi accepterer betaling i følgende valutaer: MYR, USD, EUR, GBP, AUD, CAD, NZD, SGD, DKK, SEK og NOK.

Kontakt os venligst for priser i nævnte valutaer.


Ikke inkluderet:

Flybilletter, drikkevarer, drikkepenge, kamera gebyr (enkelte attraktioner opkræver et mindre gebyr, for at man kan tage billeder)

Priserne gælder indtil 31 Mar 2018
Vores rejser er designet til selvstændigt rejsende
Vi har designet vores rundrejser, så de passer til selvstændigt rejsende, som ikke ønsker at følges med store grupper. Det betyder, at du selv bestemmer turens startdato – Vi kan sagtens lave ændringer i turen, hvis du har nogle specielle rejseønsker, du vil have vi skal opfylde.
Godt at vide
Design din egen drømmerejse
Dyreliv • Natur • Adventure • Luksus • Trekking • Kultur • Strand • Dykning • Familie • Spa & Wellness • Bryllupsrejse • Golf •