• Pygmæelefant ved Kinabatangan floden
  • Sukau Rainforest Lodge ved Kinabatangan floden
  • Shangri-La's Rasa Ria Resort

Borneo Highlights – Dyreliv og Strand Luksus

Borneo Highlights er en rundrejse for dig, der gerne vil opleve tre af Borneo’s mest kendte steder. Vi starter vores rejse i Sandakan, hvor vi besøger det berømte Sepilok Orangutang Rehabiliteringscenter. Herfra begiver vi os ud på den prisvindende lodge – Sukau Rainforest Lodge, der ligger helt ud til Kinabatangan floden, hvor vi kommer til at opleve mange vilde dyr og flot natur. Fra Sandakan tager vi videre til Kota Kinabalu, hvor vi tjekker ind på Borneos bedste strand-resort. Kontakt os hvis du ønsker denne rejse skrӕddersyet.

Inkluderet: 9 overnatninger • Måltider som beskrevet • engelsktalende guider • udflugter • transporter

Send forspørgsel Stil et spørgsmål
Dag 1
Ankomst til Sandakan

Ved ankomst til Sandakan henter vi dig i lufthavnen og du bliver kørt til Sepilok Nature Resort, hvor du skal overnatte i de flotte omgivelser. Aftenen er fri.

Inkluderet

Transport fra Sandakan lufthavn til Sepilok Nature Resort • Chalet - Sepilok Nature Resort

Dag 2
Sandakan

Dagen er fri til afslapning og omgivelserne kan nydes i midten af regnskoven ved Sepilok Nature Resort. I nærheden af resortet ligger bl.a. Rainforest Discovery Centre, Sepilok Orangutang Center og Borneo Sun Bear Center der kan besøges på egen hånd.

Dag 02 Tilvalg (mod tillæg DKK 1700 pr voksen / DKK 1400 pr barn): Selingan (Turtle) Island
Fra morgenstunden begiver vi os med båd ud fra Sandakan mod Turtle Island. En tur på ca. 1 times tid. Eftermiddagen er til fri afbenyttelse og kan bl.a. bruges på at nyde det krystalblå hav, eller slappe af under palmerne. Efter solnedgang, begynder havskildpadderne at komme ind fra havet og kravle op på stranden. Det er en fantastisk oplevelse at se disse store fascinerende dyr, når de lægger deres æg og begraver dem i sandet. Vi vil også være med, når parkens betjente sætter små nyudklækkede skildpadde unger ud på stranden, inden de forsvinder i bølgerne. Hele aftenen er under streng kontrol fra parkens betjente, der sørger for at skildpadderne bliver generet mindst muligt. Vi sejler tilbage til Sandakan næste morgen efter morgenmad.

Inkluderet: Transport til Selingan Island - Indgang til parken - Engelsktalende guide Chalet, Selingan Island

Måltider: Morganmad, frokost og aftensmad

Inkluderet

Chalet - Sepilok Nature Resort

Forplejning

Morgenmad

Dag 3
Sepilok Orangutang Center - Sukau Rainforest Lodge

I Sandakan skal vi besøge Sepilok orangutang rehabiliteringscenter. Centerets formål er at rehabilitere orangutanger, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at klare sig selv i naturen. På samme tid giver det også centerets besøgende mulighed for at se og opleve orangutangerne i deres naturlige miljø.
Efter besøg hos orangutangerne kører vi til havnen i Sandakan, hvorfra vi skal sejle i 2 ½ time langs kysten og op ad Kinabatangan floden, til vi kommer til det prisvindende Sukau Rainforest Lodge. Kinabatangan floden er Sabahs længste flod og kan præsentere en helt utrolig koncentration af vilde dyr. Vi vil få mulighed for at se fugle og andet dyreliv i mangrovetræerne, ved flodbredden og i regnskoven. Efter check-in og en eftermiddagsforfriskning tager vi et flodcruise i jagten på nogle af de 10 forskellige abearter, der findes i Sukau. Sukau er også hjem til Borneos pygmæelefanter, orangutanger, næseaber og alle otte slags næsehornsfugle, som lever på Borneo.
Vi vender tilbage til et dejligt solopvarmet bad, aftensmad med stearinlys og udsigt over floden. Vi overnatter på et af de 20 nyligt renoverede værelser på Sukau Rainforest Lodge, der i 2015 blev udnævnt af National Geographic som værende en af få udvalgte ”Unique Lodges of the World”.

Inkluderet

Transport til Sukau med båd • Indgang Sepilok • Engelsktalende guide • Overnatning Sukau Rainforest Lodge • Flodtur

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 4
Sukau Kinabatangan Floden

Vågn op til lyden af gibbonaber og næsehornsfugle og varm Sabah te. Klokken 06:00 sejler vi op ad Kinabatanganfloden til Kelanapsøen, hvor vi søger efter mere dyreliv. Efter morgenmaden går vi ud på en lærerig tur sammen med vores guide på gangbroen, som ligger bag lodgen. Om eftermiddagen sejler vi igen ud på Kinabatanganfloden for at opleve mere af det utrolige dyreliv.

Inkluderet

Engelsktalende guide • Overnatning Sukau Rainforest Lodge • Flodture

Forplejning

Morgenmad • frokost • aftensmad

Dag 5
Sukau / Kota Kinabalu / Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa

Efter morgenmaden sejler vi tilbage til Sandakan, og herfra flyver vi til Kota Kinabalu. I Kota Kinabalu kører vi til Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa, der ligger ca. 45 minutter uden for Kota Kinabalu. Resortet er regnet som det bedste på Borneo og ligger ved en fantastisk strand. Resortet har også sit eget naturreservat.

Inkluderet

Transport med båd til Sandakan • Transport til/fra lufthavne • Deluxe Sea View Room på 5-stjernede Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa • Fly Sandakan – Kota Kinabalu

Forplejning

Morgenmad

Dag 6
Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa

Dagen er fri, og der er rig mulighed for at nyde det fantastiske resort. Resortet er regnet som et af de bedste i Malaysia.

Inkluderet

Deluxe Sea View Room

Forplejning

Morgenmad

Dag 7
Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa

Resortet har deres helt eget naturreservat, hvor det er muligt at komme på gåture. Der tilbydes også flere udflugter fra hotellet.

Inkluderet

Deluxe Sea View Room

Forplejning

Morgenmad

Dag 8
Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa

Slap af og nyd de fantastiske omgivelser. En af Borneos bedste strande ligger lige foran hotellet. Resortet byder også på to store swimmingpools, der kan nydes.
Hvis du vil forkæle dig selv, så kan resortet byde på en prisvindende spa.
Hvis du er til golf, findes der på resortet Dalit Bay Golf & Country club, som med sine 18 huller ligger med fantastisk udsigt til Mount Kinabalu.

Inkluderet

Deluxe Sea View Room

Forplejning

Morgenmad

Dag 9
Shangri-La’s Rasa Ria Resort and Spa

Sidste hele dag og sidste chance for at nyde en hel dag ved poolen eller måske kan et besøg til Kota Kinabalu friste.

Inkluderet

Deluxe Sea View Room

Forplejning

Morgenmad

Dag 10
Afrejse

Det er tid til at hjemmerejse eller fortsætte din rejse.

Rejsen kan let skræddersys og ændres. F.eks. kan vi lave et stopover i Kuala Lumpur, Hong Kong eller Singapore. Eller måske kombinere med et besøg til Bali der nås med direkte fly fra Kota Kinabalu.

Inkluderet

Lufthavnstransfer

Forplejning

Morgenmad

Pris Information
Pris

DKK  8795 / person (min 2 personer)

DKK 2095 / barn (2 - 11 år)

Kontakt os, hvis du rejser alene


Højsæson Tillæg:

01 Jul 2017 - 31 Aug 2017 @ DKK 1200

21 Dec 2017 - 04 Jan 2018 @ DKK 900

16 Feb 2018 - 22 Dec 2018 @ DKK 900

Vi accepterer betaling i følgende valutaer: MYR, USD, EUR, GBP, AUD, CAD, NZD, SGD, DKK, SEK og NOK.

Kontakt os venligst for priser i nævnte valutaer.


Ikke inkluderet:

Flybilletter, Kamera Gebyr (MYR 15 ved Sepilok Orangutang Center)

Priserne gælder indtil 31 Mar 2018
Vores rejser er designet til selvstændigt rejsende
Vi har designet vores rundrejser, så de passer til selvstændigt rejsende, som ikke ønsker at følges med store grupper. Det betyder, at du selv bestemmer turens startdato – Vi kan sagtens lave ændringer i turen, hvis du har nogle specielle rejseønsker, du vil have vi skal opfylde.
Godt at vide
Design din egen drømmerejse
Dyreliv • Natur • Adventure • Luksus • Trekking • Kultur • Strand • Dykning • Familie • Spa & Wellness • Bryllupsrejse • Golf •